23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Mere end 40 års partnerskab med Danske Fragtmænd

Multiline har været kunde hos Danske Fragtmænd i mere end 40 år og er i dag ejet af Bunzl Nordic, som er en del af Bunzl koncernen. Samarbejdet med Danske Fragtmænd har i alle årene været bygget på respekt og forståelse for den udvikling, som Multiline har gennemgået og ønsket for deres virksomhed.

I Danske Fragtmænds kundekartotek er gennemsnitsancienniteten blandt vores kunder høj, men det er dog trods alt de færreste kunder, hvor samarbejdet nærmer sig et guldbryllup. Multiline er en af Danske Fragtmænds ældste kunderelationer, og igennem tiden har begge forretninger udfordret hinanden.

− Man kan ikke undgå, i al beskedenhed, at blive en smule stolt, når man tænker på alle de ting, som Multiline og Danske Fragtmænd igennem årene har løst og udviklet i fællesskab – alt fra kundededikerede logistikløsninger til en miljøberegner, fortæller head of transport Nicholai Rolmar Johansson.

I de senere år er Bunzl Nordics øvrige selskaber også kommet med i aftalen, og det har ifølge Nicholai Rolmar Johansson været en beslutning, som ledelsen i selskaberne selv har været med til at træffe.

− Der er ikke et dekret fra Bunzl koncernen om, at selskaberne i Bunzl Nordic skal bruge den samme transportør. Men der skal være nogle gode argumenter for ikke at gøre det. I Bunzl Nordics fire øvrige selskaber har der dog ikke været nogen tvivl om, at det giver god mening at samle alle vores transporter hos en leverandør. Det giver os samlet som koncern et bedre fundament og nogle klare synergieffekter.

Danske Fragtmænd står for 90 procent af Multilines distribution i Danmark, mens en anden transportør varetager al import. Men på trods af, at der er aktører på det danske transportmarked, der både vil kunne klare virksomhedens internationale og nationale transporter, holder MultiLine fast i samarbejdet med Danske Fragtmænd.

− Danske Fragtmænd kan noget, som andre transportører ikke kan. De har det lokale knowhow hos vores kunder, og det er alfa og omega for vores samarbejde. Desuden er Danske Fragtmænd stærkt repræsenteret i det danske land, som gør det muligt at efterleve vores kunders behov og forventning om levering inden for et relativt kort tidsvindue, fortsætter Nicholai Rolmar Johansson.

Selvom MultiLine generelt er meget tilfreds med samarbejdet med Danske Fragtmænd, vil der uundgåeligt ind i mellem opstå udfordringer med leveringer og behov for udvikling af nogle områder. Men også her oplever Nicholai Rolmar Johansson, at Danske Fragtmænd er løsningsorienteret og åben overfor nye måder at gøre tingene på.

− Vi oplever et professionelt og engageret team bag Danske Fragtmænd, som ikke er bleg for at tage i mod både ris og ros og samtidig tør at investere og udvikle sig i takt med Multilines og Bunzl Nordics rivende udvikling.

Når det kommer til den grønne dagsorden, er det også et centralt punkt for Multiline i forhold til valg af transportør. Selvom virksomheden har stor respekt for transportbranchens udfordringer i forhold til grøn omstilling, så er der også en forventning om, at Danske Fragtmænd følger med den udvikling, der sker i branchen.

− Grøn omstilling er en vigtig del af vores engagement, og vi ser frem til at samarbejde med Danske Fragtmænd om at finde bæredygtige løsninger, der passer til vores fælles mål om at reducere miljøpåvirkningen og styrke den grønne fremtid, siger Nicholai Rolmar Johansson afslutningsvis.

Danske Fragtmænd A/S
Tomsagervej 18
8230 Åbyhøj
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30611756
P nummer: 1013356021

Kontaktperson

HKH
Henriette Kjærholm Hansen
Marketing- og kommunikationschef
henriette.hansen@fragt.dk

Send til en kollega

0.031