23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Forsøg med intermodal transport gav pote på CO2-regnskabet

I bestræbelserne på at reducere CO2 udledning fra transport, har vi hos Hans Følsgaard opnået betydelige besparelser i forsøg med intermodal transport fra Tyrkiet. Bekymringer om lange leveringstider og nedbrydning af kobber i korrosive miljøer undervejs viste sig ubegrundede og resultaterne gode.

En alternativ tilgang til transport af varer har vist sig at reducere CO2-udslippet betydeligt. Vores logistikfolk har, i samarbejde med teknikere, længe undersøgt muligheden for at erstatte traditionel vejtransport med en mere bæredygtig model, hvor forskellige transportformer kombineres. Denne intermodale løsning benytter sig af både lastbil, skib og tog, hvilket har resulteret i en CO2-besparelse på hele 30,8% sammenlignet med almindelig vejtransport.

For nylig gennemførte logistikafdelingen en vellykket test, hvor en forsendelse fra en OEM-producent i Tyrkiet blev hjemtaget via en intermodal løsning. I et samarbejde med Steen Løkke, Technical Manager, blev der påsat to stykker rå kobber på forsendelsen for samtidigt at teste, hvorvidt metallet ville korrodere under transporten nær saltvand. Resultatet var positivt, idet kobberet ikke viste tegn på korrosion.

Denne test bekræfter intermodal transport som en levedygtig løsning og en betydelig forbedring i bestræbelserne på at reducere vores CO2-udledning. Intermodale løsninger repræsenterer således et lovende alternativ til den mere miljøbelastende vejtransport.

Testen er bare ét eksempel på det kontinuerlige fokus på reduktion af vores klimaaftryk. Og med testen er vi sikre på, at vores transport fremover bliver væsentligt mindre skadelig for miljøet.

Læs mere om Hans Følsgaards Fokus & Mål for bæredygtighed.

Hans Følsgaard A/S
Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55028818

Kontaktperson

Steen Løkke
Technical Manager - Cables
+45 43 20 86 86 stl@folsgaard.com

Send til en kollega

0.048