Green Energy annoncerer succesfuldt management buyout for at fremskynde vækst og markedsdækning
Green Energy, en førende innovatør inden for solpaneler, annoncerede i dag den vellykkede gennemførelse af en leveraged management buyout (LMBO), der markerer en vigtig milepæl i virksomhedens udvikling. Opkøbet, der blev ledet af virksomhedens CEO og senior management team sammen med en gruppe investorer, sætter Green Energy i stand til at udnytte nye muligheder, accelerere væksten, nå ud til flere kunder og drive CO2-reduktion inden for transport og byggeri
LMBO'en blev struktureret for at gøre det muligt for ledelsesteamet at erhverve en kontrollerende andel i virksomheden og bruge ekstern finansiering til at finansiere transaktionen. Denne strategiske beslutning var drevet af behovet for at etablere en renere, mere strømlinet kapitalstruktur, der bedre vil understøtte vores strategiske mål og fremtidige vækst.
"Vi mener, at dette management buyout er den bedste vej frem for Green Energys ambitiøse vækstplan. Vi har et unikt produkt, som tilbyder et overbevisende værditilbud til virksomheder, der ønsker at spare omkostninger og reducere CO2-udledningen på samme tid. Med denne nye kapitalstruktur på plads kan vi mere effektivt forfølge vores ambitiøse mål inden for transport- og byggesektoren, mens vi fortsætter med at innovere og skalere." Martin Thaysen, CEO, Green Energy Group
I forbindelse med LMBO udpeger vi en ny bestyrelse. Vi er glade for at kunne annoncere udnævnelsen af Peter Kjær Jensen som bestyrelsesformand. Peter bringer dyb viden og erfaring med transportbranchen og den globale forsyningskæde med sig. Han har tidligere haft roller som CEO i Post Nord, Vice CEO i PostNord Group og som Chief Operating Officer i A.P. Møller-Mærsk.
"Jeg er meget begejstret for at blive en del af bestyrrelsen hos Green Energy Group og ser frem til at arbejde sammen med Martin og ledelsen om at nå deres 50x50-mission - at reducere CO2-udledningen med 50 millioner tons inden 2050. Det er bydende nødvendigt, at transportbranchen reducerer sin CO2-udledning, især inden for vejtransport. Jeg mener, at Green Energy har teknologien til at skabe reel forandring - med en solcelleløsning, der reducerer CO2-udledningen med 5 % og giver et positivt afkast på mindre end 18 måneder. Der er ikke flere undskyldninger for ikke at handle." Peter Kjær Jensen, bestyrrelsesmedlem hos Green Energy Group.
Peter Kjær Jensen er i dag bestyrrelseformand for eBoks og World Tour CPH P/S.
Praktiske oplysninger til vores kunder og partnere
Ejerskabet af Green Energy Group er overgået til en ny selskabsstruktur med nyt CVR-nummer(45105474), bankforbindelse mv. Det nye selskab er allerede etableret, og transaktionen forventes at være afsluttet senest den 4. oktober 2024.
De Green Energy-teams, som du tidligere har arbejdet sammen med, deres kontaktoplysninger og vores produkter forbliver uændrede.
-
For mere information, besøg greenenergy.pro eller kontakt:
Nadja Ahrenfeldt, kommunikationschef | nakr@greenenergy.pro