2 nye Kel-Berg 4 akslet rundtiptrailere til Johs. Sørensen & Sønner A/S
Det var hermed en stor fornøjelse at udlevere to nye Kel-Berg 4 akslet rundtiptrailere med rullepresenning til Johs. Sørensen & Sønner A/S, fra Lastas i Hedensted.
Johs. Sørensen & Sønner Aarhus A/S er en virksomhed der kan løse mange typer opgaver, med f.eks. bygge- anlægskørsel, kran- og specialtransport, transport på åbne og lukkede biler, indsamlings- og distributionsløsninger m.v., med mange års erfaring. Deres faste opgaver udarbejdes fra den Østjyske region og ud i resten af Danmark eller for den sags skyld i udlandet.
Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i boks-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Chassis i stål QE690
▪ Cyklistværn i begge sider
Kassens opbygning:
▪ Sider fremstillet i 7 mm valset special alu. plade med ekstra slidstykke
▪ Bunden er forstærket med en ekstra 7 mm plade (i alt 14 mm gods) dog kun i 5 mm gods forreste og beklædt med 4 mm Hardox-450 bundplade i fuld længde
▪ Bagklappen er af 40 mm kraftige og tophængte alu. profiler
▪ Skuffen er udbygget og tilpasset til at arbejde sammen med asfaltmaskiner, og har pneumatisk åbne- og lukkesystem
▪ Isoleret med 100 mm isolering og beklædt med en spejlblank og rustfri stålplade
Kel-Berg trailerne er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring. 1. og 4. aksel er løftbar, samt er 4. aksel selvstyrende. Monteret Kel-berg sikkerhedspakke med tilt-alarm og dumperventil.
De nye trailere er leveret af
Jan Bertelsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
Johs. Sørensen & Sønner A/S
held og lykke med de nye tiptrailere i fremtiden.
Følg os på facebook, Linkedin, Instagram, TikTok og YouTube.