Ny Kel-Berg 4 akslet tiptrailer 37 m3 leveret til Rygaard Transport & Logistic A/S
Rygaard Transport & Logistic A/S har afhentet deres nye Kel-Berg 4 akslet tiptrailer 37 m3 fra Lastas i Hedensted.
Rygaard Transport & Logistic er en familieejet virksomhed, der kører i Danmark, Norden og Europa. De har specialiseret sig indenfor de fleste transportformer. Kørsel af rundtræ direkte fra skoven til produktion, alle former for transport i gardintrailere, elementtransport for betonindustrien og byggebranchen, samt transport af volumegods som f.eks. korn, foderstoffer, træpiller, grus, recycling osv. Transport af fiskeprodukter med kørsel primært i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Polen direkte fra båd til produktion.
Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i boks-profil QSTE690
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider
Kassens opbygning:
▪ Indvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesytem. 3/2 ventil monteret for automatisk åbning
▪ Bund med 7 mm alu. plade i speciel slidstærk kvalitet
▪ Sider fremstillet i 40 mm alu. profiler med 4 mm gods på inderside og 2,8 mm gods på yderside
▪ Tophængslerne er flyttet 180 mm frem, for at få 10% større åbning ved aflæsning
▪ Beklædt med 15 mm kunststof i bund hvor de sidste 3.000 mm leveret med HD1000 styrke og med 10 mm på siderne i 1.250 mm højde
▪ Kel-Berg værktøjskasse i venstre side
▪ Blå 880 g/m2 rullepresenning på 70 mm alu. rør
Kel-Berg traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, original BPW-luftaffjedring og hæve-/sænkeventil. 1. aksel er løftbar og 4. aksel selvstyrende. Monteret Kel-Berg sikkerhedspakke med tilt-alarm og dumperventil.
Den nye trailer er leveret af
Anders Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
Rygaard Transport & Logistic A/S
held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.
Følg os på Facebook, Linkedin, Instagram, TikTok og YouTube.