23948sdkhjf

Oplev Danmarks Sikreste Lastbil på Transport 2017

| Medlemsnyhed | Indrykket af Gjensidige

Sammen med chauffør Baloo og hans vognmand Kim Ancker gør vi øget trafiksikkerhed til en mærkesag.

For hver gang der sker en tragisk ulykke med en lastbil involveret, er det ikke kun ofrene og deres familier, som bliver hårdt ramt. For den chauffør, der er involveret, har det ligeledes store menneskelige konsekvenser.

At forebygge ulykker i trafikken kræver en generel ændret trafikkultur blandt alle trafikanter. Men lastbiler er og bliver de tunge trafikanter, og derfor bør der blandt vognmænd være stor fokus på at udstyre vognene med det rette sikkerhedsudstyr.

På stand C2604 kan du opleve Danmarks Sikreste Lastbil. Bilen ejes af Vognmand Kim Ancker og det er hans chauffør Baloo, som til dagligt tilbringer mange timer bag rattet, og dagligt oplever de udfordringer både bytrafik og motorvejskørsel giver. 

Udover det fra fabrikken monterede sikkerhedsudstyr er bilen udstyret med en række kameraer fra SET, som gør det muligt at observere og dokumentere trafikken hele vejen rundt.

De mange timers optagelser bliver blandt andet brugt i undervisningssammenhæng, hvor Baloo er rundt på skoler og institutioner og undervise særligt børn og unge i hvordan man færdes sikkert i trafikken.

Med på Transport 2017 er også den trailer som Kim Ancker har ombygget, så den bl.a. kan bruges som undervisningslokale.

Hos Gjensidige er vi stolte over at sponsorere Danmarks Sikreste Lastbil og dermed bidrage til det vigtige arbejde Baloo og Kim gør for at øge trafiksikkerheden.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Gjensidige

A.C. Meyers Vænge 9
2450 København SV
Danmark
Gjensidige

Send til en kollega

0.062