Havneudvidelsen hos LINDØ port of ODENSE er i gang, og fire aktører er nu prækvalificeret

| Medlemsnyhed | Indrykket af Lindø Port of Odense

LINDØ port of ODENSE tager nu næste store skridt mod den 400.000 kvadratmeter store havneudvidelse, som i marts 2016 blev påbegyndt med etableringen af Østdæmningen, og som forventes klar til brug i andet kvartal 2019.

LINDØ port of ODENSE tager nu næste store skridt mod den 400.000 kvadratmeter store havneudvidelse, som i marts 2016 blev påbegyndt med etableringen af Østdæmningen, og som forventes klar til brug i andet kvartal 2019. I alt har tolv virksomheder/konsortier anmodet om at blive prækvalificeret til at byde på det store funktionsudbud, og evalueringen af ansøgerne er afsluttet, og fire aktører er udvalgt til at udarbejde tilbud på baggrund af en detaljeret gennemgang af de enkelte konsortiers økonomi og erfaringer fra tilsvarende projekter.

De udvalgte virksomheder/konsortier er (i vilkårlig rækkefølge):

- BESIX (BE), Van Oord (NL) og C.G. Jensen (DK)
- Aarsleff (DK) og Rohde Nielsen (DK) samt rådgiver Sweco (DK)
- Offshore Supply Terminal Nord Contractors (OSTNC), som er DEME / DIMCO (BE),
   Dredging International (BE) og M.J. Ericsson (DK)
- Jan de Nul (BE)

- Vi har været privilegeret af et stort ansøgerfelt med henvendelser fra mange både danske og europæiske virksomheder, og mange kvalificerede ansøgere har gjort processen frem til udvælgelsen svær, fortæller administrerende direktør Carsten Aa, LINDØ port of ODENSE.

Over de kommende måneder skal LINDØ port of ODENSE forhandle tilbud og designløsninger med de udvalgte virksomheder og konsortier, og dette skulle gerne ende med kontraktindgåelse i tredje kvartal 2017.

- Generelt har vi lagt de ydre rammer for havneudvidelsen fast inklusiv nærmere definerede kvalitetskrav til belastninger på kajer og arealer. Dette giver entreprenørerne mulighed for at optimere både design og udførelse til gavn for både projektet og prisen, slutter Carsten Aa.

Fakta om udvidelsen af LINDØ port of ODENSE A/S:

- Nyt stort havnebassin med en dybde på 11,0 m
- Udvidelse af Terminal Nord med 400.000 kvadratmeter
- 1.035 m nyt kajanlæg konstrueret til håndtering af tunge emner, også egnet til ro-ro.

Spørgsmål til havneudvidelsen er velkomne og kan stilles til adm. direktør Carsten Aa, M: 2294 4400

 

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Lindø Port of Odense

Kystvejen 100
5330 Munkebo
Danmark
Lindø Port of Odense

Send til en kollega

0.074