HC Container Service A/S er kørt fra Lastas med deres nye Kel-Berg 4 akslet skrottrailer
HC Container Service A/S har afhentet deres nye Kel-Berg 4 akslet skrottrailer 83 m3, ved Lastas i Hedensted.
HC Container er en stolt familievirksomhed med rødder helt tilbage i 1952, som lokal vognmandsforretning med primært dagrenovation, samt kørsel med byggematerialer. Det begyndte at gå stærkt efter Henning, som anden generation, kom ind i virksomheden, der begyndte de at tilbyde affaldscontainere til forretninger, grundejerforeninger m.m. I dag drives HC Container af Kim König. Tre generationer med ambitionen om at skabe et regionalt renovationsselskab med sikkerhed og kvalitet i højsædet, samt med fokus på miljø. I dag er firmaet landsdækkende og råder over en betragtelig vognpark, samt containere og lifte til udlejning.
Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i I-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Lukket cyklistværn i begge sider i 600 mm højde
Kassens opbygning:
▪ 2-delt bagdøre i 450 Hardox stål
▪ Sider i 450 Hardox stålprofiler
▪ Bunden er fremstillet af 6 mm gennemgående stålplade i speciel slidstærk kvalitet
▪ Arbejdsplatform i galv. stål med sikkerhedsgelænde
▪ Stigebeslag i højre side inkl. 3 m stige
▪ Kel-Berg værktøjskasse i venstre side
▪ Monteret net-presenning i rulle model, som er monteret på siden under topvanger når den ikke er i brug
Kel-Berg traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, original BPW-luftaffjedring og hæve-/sænkeventil. Traileren er leveret med lift på 1. og 3. aksel, samt er 4. aksel selvstyrende og har en tilladt totalvægt på 48.000 kg.
Den nye trailer er leveret af
Anders K. Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
HC Container Service A/S
held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.
Følg os på Facebook, Linkedin, Instagram, TikTok og YouTube.