23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Stenhøj flytter hovedkontor til nye rammer i Løsning

Til oktober åbner Stenhøj dørene til et nyt domicil i Løsning, strategisk placeret ved motorvejen mellem Vejle og Horsens. Det nye hovedkontor kombinerer moderne kontorfaciliteter med et 500 m² showroom, hvor kunder og samarbejdspartnere kan opleve virksomhedens produkter i realistiske omgivelser.

Flytningen markerer en vigtig milepæl i virksomhedens strategi om at komme tættere på både kunder og markedet. Med en central adresse i Jylland bliver det lettere for forhandlere, værksteder og samarbejdspartnere fra hele landet at besøge Stenhøj.

”Vi er utroligt glade for de mange muligheder, den nye adresse giver os. Placeringen giver nem adgang fra hele Danmark, og showroomet gør det muligt at opleve vores produkter i drift,” siger Claus Dilling, Country Manager hos Stenhøj Danmark.

Bedre forhold for medarbejderne
Også medarbejderne får glæde af de nye faciliteter. En stor del af de omkring 70 ansatte får kortere transporttid, mens bygningen er indrettet med fokus på trivsel, samarbejde og arbejdsmiljø.

”Det betyder meget, at vi kan tilbyde topmoderne rammer, som både styrker samarbejdet og gør hverdagen nemmere og bedre for vores medarbejdere,” tilføjer Claus Dilling.

Et showroom i særklasse
Med 500 m² til rådighed præsenterer showroomet hele Stenhøjs produktpalette – fra autolifte og dækmaskiner til kompressorer, hjuludmåling og specialudstyr.

”Kunderne kan se, mærke og afprøve løsningerne, inden de træffer deres valg. Det giver en helt ny og mere inspirerende oplevelse,” forklarer Claus Dilling.

Klar til fremtiden
Flytningen til Løsning skal styrke Stenhøjs position på markedet og skabe et solidt fundament for fremtidig vækst. Med både et centralt showroom og moderne rammer for medarbejderne markerer det nye domicil et vigtigt skridt i virksomhedens udvikling.

”Vi ser flytningen som en investering i både kunder, medarbejdere og fremtid,” afslutter Claus Dilling.

Om Stenhøj
Stenhøj er en førende leverandør af totalløsninger til det danske eftermarked med speciale i værkstedsindretning, kompressorsystemer og teknisk service. Med rødder tilbage til 1917 og base i Østjylland beskæftiger virksomheden i dag omkring 70 medarbejdere og servicerer kunder i hele Danmark.

Derudover tilbyder Stenhøj et bredt udvalg af kvalitetsprodukter – herunder autolifte, kompressorer, dækmaskiner, hjuludmåling, ADAS, Olie og Sug-produkter etc. – kombineret med professionel rådgivning om indretning og optimering af værksteder og industrivirksomheder.

Med et skarpt fokus på arbejdsmiljø, ESG og ansvarlig drift arbejder Stenhøj målrettet for at være både den foretrukne og fremtidige samarbejdspartner for branchen. 

Stenhøj er en del af Nexion Group, en international koncern og global markedsleder inden for udstyr og løsninger til autobranchen.
 Stenhøj – i hjertet af danske værksteder siden 1917.

 

Stenhøj
Barrit Langgade 188-190
7150 Barrit
Hedensted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16174394

Kontaktperson

CD
Claus Dilling
Country manager
+45 40175777 cld@stenhoj.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063