23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Hella og Hella Service Partner støtter årets refleksdag

I samarbejde med Hella Service Partner støtter Hella A/S årets Refleksdag den 23. oktober. Sammen sætter vi fokus på børns trafiksikkerhed ved at uddele over 6.000 skolekits til indskolingsklasser i hele landet. Initiativet, der er udviklet med Børneulykkesfonden, skal minde børn om vigtigheden af reflekser i den mørke tid og styrke trafiksikkerheden lokalt.

I samarbejde med Hella Service Partner støtter Hella A/S årets refleksdag med fokus på børns trafiksikkhed.
- Hella Service Partner-værksteder sætter fokus på børns trafiksikkerhed i hele landet

Til efteråret går flere Hella Service Partner-værksteder over hele landet sammen om en vigtig indsats: at skabe mere trafiksikkerhed og omtanke i den mørke tid. Kampagnen er en del af Årets Refleksdag, et landsdækkende initiativ fra Børneulykkesfonden, som i år afholdes den 23. oktober.

I den forbindelse uddeler de lokale Hella Service Partner-værksteder over 6.000 skolekits til elever i udvalgte 0., 1. og 2. klasser på skoler rundt om i landet, hvor værkstederne har en særlig lokal forankring. Skolekittet gør det nemt for klasselærerne at sætte fokus på, hvorfor det er vigtigt at bære reflekser i de mørke måneder. Det indeholder både reflekser, taskelygter, fakta, quizzer og sjove lege – blandt andet en aktivitet, hvor børnene bliver 'Refleksbetjente' og hjælper hinanden med at huske reflekserne.
Læs mere på vores hjemmeside: https://www.hellaservicepartner.dk/sikker-trafik 

Hella Service Partner-værkstederne er typisk mindre værksteder i mindre byer. Her kender man sine kunder – man mødes igen nede i brugsen, til håndbold eller forældremødet. Derfor er værkstederne ikke bare mekanikere, men Lokal-eksperter, der naturligt er forpligtet til at levere et godt stykke arbejde og værne om deres ry i lokalsamfundet.

"Som lokale værksteder, der kender vores kunder og lokalsamfundet, giver det god mening at tage aktiv del i initiativer som dette, der handler om trafiksikkerhed. Det hænger naturligt sammen med vores rolle som lokal-eksperter, der til daglig sikrer bilernes sikkerhed – og her kan vi også være med til at sikre de mindste i byen. Børnene skal ikke bare have reflekserne – de skal også forstå, hvorfor de er vigtige. Derfor er vi stolte over at være en del af indsatsen,” siger Kamille Sørensen, Marketingkoordinator i Hella Service Partner.

Kampagnen er udviklet i samarbejde med Børneulykkesfonden og har som mål at blive en tilbagevendende tradition, der år efter år kan være med til at gøre morgener og eftermiddage tryggere for børn i hele landet.

"Vi ved, at reflekser gør en stor forskel for din sikkerhed i trafikken. Derfor er vi meget glade for, at Hella Service Partner støtter op omkring Årets Refleksdag og hjælper os med at sprede budskabet om at både børn og voksne skal huske reflekserne,” fortæller Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden.

Årets Refleksdag afholdes den 23. oktober 2025.

Kampagnen gennemføres i samarbejde med Børneulykkesfonden, og HELLA er en central del af indsatsen, som sikrer, at lokale Hella Service Partner-værksteder kan nå børn i hele landet med reflekser og skolekits.

Hella A/S
Lundsbjerg Industrivej 13
6200 Aabenraa
Aabenraa Kommune
Danmark
CVR nummer: DK15235918
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|