HPH Totalbyg A/S prækvalificeret til ny brandstation i Viborg
Vi er stolte over at kunne meddele, at HPH Totalbyg A/S sammen med vores rådgiverteam RUM Arkitekter A/S og Rønslev Ingeniører ApS er blevet prækvalificeret til at afgiver tilbud på den nye brandstation i Viborg for Midtjysk Brand & Redning.
Vi er stolte over at kunne meddele, at HPH Totalbyg A/S sammen med vores rådgiverteam RUM Arkitekter A/S og Rønslev Ingeniører ApS er blevet prækvalificeret til at afgiver tilbud på den nye brandstation i Viborg for Midtjysk Brand & Redning.
Den kommende brandstation skal sikre fremtidens rammer for beredskabet i Viborg og Silkeborg kommuner, og opgaven stiller høje krav til både funktionalitet, driftssikkerhed, logistik og moderne beredskabsfaciliteter. At være udvalgt til at gå videre i processen er for os en vigtig anerkendelse af HPH’s erfaring og kapacitet inden for komplekse byggerier, hvor sikkerhed, robust drift og medarbejderfunktioner går hånd i hånd.
Vi ser prækvalifikationen som et stærkt bevis på den tillid markedet viser os – og som en bekræftelse på vores kompetencer inden for offentlige totalentrepriser, byggeri til kritiske funktioner og projekter, hvor tæt koordinering og hensyn til drift er afgørende.
“At blive prækvalificeret til en opgave som denne er en stor anerkendelse af vores team og vores faglighed. Brandstationer er samfundskritisk infrastruktur, og vi ser frem til dialogen og muligheden for at bidrage med løsninger, der understøtter et effektivt og moderne beredskab.”
— Jacob Westergreen – HPH Totalbyg A/S
Tak til vores samarbejdspartnere
En stor tak til vores stærke hold rådgiverteam RUM Arkitekter A/S og Rønslev Ingeniører ApS for en engageret og professionel indsats i prækvalifikationsfasen. Samarbejdet har været præget af høj faglighed, stærk kommunikation og fælles ambitioner om at skabe optimale løsninger for et moderne beredskab.
Vi ser frem til det fortsatte samarbejde og til næste fase i tilbudsprocessen – med fokus på at levere et projekt, der matcher beredskabets og lokalsamfundets behov i mange år frem.