Specialtilpasset medbringertruck til vinduestransport
Nordmas har tilpasset en Transmanut TCI MF 4-vejs medbringertruck med vores vinduesklemme til sikker transport af store vinduer. Klemmen har over tre meters højde og styres via truckens hydraulik fra kabinen. Når den ikke bruges, kan den slås ned, så trucken fungerer normalt.
Hos Nordmas har vi endnu engang leveret en skræddersyet løsning. Denne gang har vi tilpasset en Transmanut TCI MF 4-vejs medbringertruck til en helt særlig opgave: sikker og effektiv transport af store vinduer til byggepladser.
Vinduesklemmen – den store model
Løsningen er baseret på vores egenudviklede vinduesklemme, som vi har haft i sortimentet i mange år. Denne model er den største, vi tilbyder, med en klemmehøjde på over tre meter. Det betyder, at den kan håndtere selv de største vinduer, som ofte bruges i moderne byggerier.
Klemmen foldes manuelt op, hvorefter hydraulikken tager over. Fra kabinen aktiveres funktionen med en lille kontakt, og herefter styres klemmen med truckens eksisterende håndtag og hydrauliksystem. Klemmen griber vinduerne sikkert fra toppen, så de står stabilt under transport, selv på ujævne byggepladser.
Når vinduesklemmen ikke er i brug, kan den slås ned, så medbringertrucken fungerer som en almindelig transportløsning. Vi tilbyder to versioner af vinduesklemmen:
- Stor model til ekstra store vinduer
- Mindre model til standardopgaver
Fordele ved vinduesklemmen
- Sikker transport: Vinduerne holdes fast, så paller ikke tipper.
- Stabilitet på ujævnt terræn: Mindsker risikoen for, at vinduerne vælter under kørsel.
- Fleksibilitet: Trucken kan bruges både med og uden klemme.
Nordmas – din specialist i medbringertrucks
Vi er eksperter i medbringertrucks og tilbyder specialtilpassede løsninger til alle typer opgaver. Derudover servicerer, reparerer og vedligeholder vi gaffeltrucks, medbringertrucks og udstyr til lager og logistik. Vores udekørende serviceteknikere dækker hele landet, så du altid kan få hurtig hjælp.
Har du brug for palleløftere eller småt løfteudstyr? Besøg vores webshop, vi leverer hurtigt, hvis du står og mangler en el palleløfter eller el stabler.
Se mere på www.nordmas.dk