23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Scanvaegt Systems præsenterer ny, high-speed portioncutter

Den nye ScanCut 225 PortionCutter er en effektiv løsning til opskæring af fastvægtsportioner af fersk fisk og fjerkræ. Med en skærefrekvenser på op til 2 gange 2.170 slag pr. minut og høj præcision minimerer den give-away og sikrer højt udbytte.

Den nye serie af portioncutters er baseret på den nyeste teknologi inden for styring og design af portioncutters og er udviklet i tæt samarbejde med det bornholmske firma, BornCut A/S, som er etableret af de samme personer, der udviklede verdens første portioncutter.

Høj hastighed - uovertruffen præcision
ScanCut 225 anvender et 250Hz kamera med høj opløsning, avanceret servo-teknologi, præcist lasersystem og et intelligent softwaresystem til beregning af produktets massefylde og konvertering af produktdata til skærespecifikationer – det gør det muligt at klare opskæringen med høj hastighed og præcision.

Minimalt skæretab
Det er svært at skære ferske produkter uden spild, men ScanCuts design har reduceret det til et absolut minimum. Kombinationen af venderullens lille diameter, det smalle mellemrum mellem de to bånd, den 1½ mm tynde kniv og høj skærehastighed reducerer skæretabet betydeligt og forhindrer samtidig ophobning af rester i maskinen.

Maksimal produktkontrol
Under opskæringsprocessen skal produkterne holdes fast - dog uden at trykke dem ud af form, da dette vil ødelægge forudsætningen for computerberegningerne. ScanCut 225 har et nyt design på produkt-holderne, som både blot holder produktet stabilt, når kniven rammer, og samtidig fører det fremad med en hastighed, der er synkroniseret med transportbåndets og knivens hastighed. Dette sikrer høj præcision og opskæringskvalitet ”.

Brugervenlig betjening
ScanCut 225 betjentes på en 15,6”, brugervenlig multi touch-screen, som guider operatøren gennem sekvenserne. Ved hjælp af 3D skærm-teknologi bliver opskæringen visualiseret og gjort endnu mere nøjagtig. Det optimerer opskæringen og øger udbyttet af råvaren og skaber dermed større indtjening. Samtidig anvendes ”drag and drop” teknologi, som gør betjeningen mere intuitiv og smidig.

Robust, hygiejnisk design
Rengøring og vedligehold er nemt med det nye design og sikrer en høj hygiejnestandard og reduceret arbejdstid.  Et robust, men enkelt design med glatte overflader forhindrer rester i at sætte sig i maskinen.

Klik her for at læse mere...

Scanvaegt Systems A/S
Johann Gutenbergs Vej 5-9
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34113416
P nummer: 1003041510

Kontaktperson

HP
Helle Poulsen
Marketingchef
+45 87458261 hp@scanvaegt.dk

Send til en kollega

0.047