23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DS Stålprofil giver kobbertaget en modernistisk renæssance

En af Danmarks største producenter af tag- og facadeløsninger i stål forener tradition og eksklusiv modernisme på toppen af villaer, lystejendomme og andre bygningstyper

Med lanceringen af den populære profil Nordic Klikfals i kobber gør en af Danmarks største producenter af tag- og facadeløsninger i stål det nu muligt at forene tradition og eksklusiv modernisme på toppen af villaer, lystejendomme og andre bygningstyper

Det vil mildt sagt være en overdrivelse at kalde kobbertaget for en nyhed. Ikke alene er kobber et af de ældste metaller, vi kender. Som tagdækning har det været brugt i over 2.000 år og ses bl.a. på det antikke Pantheon-tempel i Rom. Et byggeri, der er opført omkring år 120, og som i øvrigt er en af de få antikke bygninger, der har været i brug lige siden sin opførelse.

Også i Danmark har kobbertaget lange og stolte traditioner. Det ses således på mange kirker, slotte og herregårde og har særligt på den type bygninger været et yndet tagbelægningsmateriale, siden det fandt vej til Skandinavien og Tyskland i 1200-tallet.

I de senere år er kobber blevet stadig mere populært på større villaer, lystejendomme og eksklusive fritidshuse. Det skyldes først og fremmest kobberets smukke rødbrune fremtoning, der med årene får den karakteristiske patina i takt med, at metallet langsomt overtrækkes med et grønt lag ir.

Kobber vælges tillige på grund af den exceptionelle holdbarhed på op til 100 år, hvilket er det længste af alle kendte tagbelægninger. Et veludført kobbertag er samtidig fuldkommen vind- og vandtæt og kræver ingen vedligeholdelse i hele tagets levetid.

Billigere montage
Et kobbertag er traditionelt blevet betragtet som den mest eksklusive, men samtidig også den måske dyreste tagløsning af alle, tæt fulgt af de ligeledes populære zinktage. Den forholdsvis høje investering hænger både sammen med materialeprisen og det faktum, at et kobbertag kræver stor faglig ekspertise og mange arbejdstimer at skære, bukke og montere.

Med kobberudgaven af Nordic Klikfals præsenterer DS Stålprofil imidlertid en eksklusiv tagløsning, der er markant hurtigere og dermed også billigere at montere. De falsede kobberprofiler er nemlig udformet, så de fæstnes til hinanden med en enkelt klik. Alle samlinger sker derfor helt uden brug af skruer.

Begejstrede arkitekter
Nordic Klikfals blev første gang introduceret i en ståludgave i 2016, og danske arkitekter var ikke sene til at kaste deres kærlighed over de falsede profilplader og den kreative frihed, der fulgte med.

Med kobberudgaven åbner DS Stålprofil nu for nye arkitektoniske udtryk, hvor det klassiske kobbertag forenes med en æstetisk modernisme.

Selve profilen fås med eller uden smalle designspor og giver med sine rene linjer taget et stramt og minimalistisk udtryk. Dermed egner Nordic Klikfals sig utrolig godt til både nænsomme renoveringer af ældre huse og til eksklusive tagløsninger på lystejendomme og tidens moderne villaer med deres ensidige taghældninger, kviste, lysskakter og lignende detaljer.

Produktserien indeholder samtidig et komplet tilbehørsprogram af rygninger, vindskeder, skotrender, fodblik og andre standardinddækninger, ligesom DS Stålprofil tilbyder specialbukninger efter behov.

 – Det er virkelig en milepæl for os at kunne lancere et eksklusivt materiale som kobber, siger DS Stålprofils salgschef Tonny Køhler Simonsen og fortsætter: – Samtidig er det et utrolig godt match, at kobberet har fundet vej til vores nyeste produktlinje i form af Nordic Klikfals. Netop den kombination får i høj grad tradition, modernisme, kvalitet, æstetik og funktionalitet til at gå op i en højere enhed. Jeg glæder mig derfor også til at se de første villaer, lystejendomme, fritidshuse og andre bygningstyper med kobberudgaven af Nordic Klikfals på taget.

Kobber på facaden
Ligesom det også er tilfældet for Nordic Klikfals i de forskellige stålvarianter og -farver, kan kobberudgaven af de falsede profiler anvendes på såvel tag som facade. Tonny Køhler Simonsen forventer dog først og fremmest, at vi vil komme til at se de smukke kobberprofiler som tagløsninger.

– En facade i kobber vil uden tvivl være en æstetisk nydelse på nogle helt særlige bygningstyper. Samtidig er en af produktseriens store plusser, at profilerne med deres flotte linjespil indgår perfekt i samspil med en lang række andre materialer på facaden. Et Nordic Klikfals kobbertag vil derfor være et fantastisk match til en facade i for eksempel tegl, beton, glas og træ, slutter Tonny Køhler Simonsen.

Nordic Klikfals fra DS Stålprofil fås i to bredder på hhv. 27,5 og 47,5 cm. Den smalle variant fås med eller uden et falset designspor i midten af den glatte flade, mens den brede variant fås uden eller med to designspor i hver bane.

Tekniske data og yderligere information
om Nordic Klikfals i både stål og kobber kan ses på www.ds-staalprofil.dk.

Yderligere information
Salgschef Tonny Køhler Simonsen
Mail: tks@ds-staalprofil.dk
Mobil: 2170 6697

DS Stålprofil A/S
Andrupvej 9
9500 Hobro
Mariagerfjord Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25130944
P nummer: 1007339956

Send til en kollega

0.047