Hør mere om, hvordan ny teknologi kan gøre de maritime erhverv mere bæredygtige

| Medlemsnyhed | Indrykket af FORCE Technology

IdemoLab hjælper det maritime erhverv med at blive mere bæredygtige, fx ved brug af sensorteknologi. Hjælp os ved at deltage i vores demoprojekter og to-dags arrangement ’Design Smart Products’ på Ærø. Vi har brug for dit input!

Den maritime sektor er under pres for at blive "grønnere" og mere bæredygtig. Der er fokus på parametre som partikeludledning og brændstofforbrug, og ny lovgivning og standarder træder i kraft i den nærmeste fremtid. Hvis den maritime sektor for alvor skal blive mere bæredygtig, skal vi vende blikket mod de tidlige designfaser.

Siden 2016 har IdemoLab taget initiativ til en række vellykkede og velbesøgte aktiviteter under emnet ’Design Smart Things’. I 2018 fokuserer vi på verdenshavene og afdækker mulighederne for at øge bæredygtigheden i de maritime erhverv gennem ny teknologi, fx med brug af intelligent sensorteknologi. Du er også velkommen til at deltage i det spændende udviklingsforløb.

Fokus på partikelemission, sikkerhed og brændstofforbrug

Vi udvikler ny viden gennem designfokuserede processer og dataindsamling for at optimere parametre såsom partikelemission, brændstofforbrug, sikkerhed og arbejdsmiljø. Vi udvikler ny viden gennem partnerskaber og demonstrationsprojekter i samarbejde med andre virksomheder.

For tiden indgår IdemoLab nye partnerskaber om design og gennemførelse af demonstrationsprojekter. Kontakt os gerne, hvis det lyder interessant og relevant for dig og din virksomhed at være med i.

Deltag i 2-dags arrangementet ’Design Smart Products 2018’

Vi indbyder dig også til at deltage i vores årlige arrangement ’Design Smart Products’, som i år sætter fokus på den maritime sektor. Diskussionerne vil dække emner som intelligente skibe, intelligente havne og realtidsovervågning. Konferencen byder på praktiske workshops, lærerige indlæg fra globalt førende virksomheder inden for transport og logistik og undervejs vil der faciliterede netværksaktiviteter.

Den spændende 2-dages konference afholdes 31. maj - 1. juni 2018 i Danmarks historiske søfartsby Marstal på Ærø. Gennem flere århundreder har Marstal stået for maritim innovation og udvikling drevet af industrirevolutioner, politiske omlægninger og teknologisk udvikling. I dag repræsenterer byen den nyeste udvikling inden for nye teknologier for en mere bæredygtig maritim sektor.

Konferencen er målrettet:

  • personer, der arbejder med IoT, sensorteknologi og overvågning
  • eksperter i trafik- og flådestyring
  • pionerer inden for bæredygtig transport
  • forretningsudviklere, erhvervsledere og influenter, der interesserer sig for nyudvikling inden for intelligent maritim transport og logistik
  • teknologibrugere og -udviklere, teknologiinnovatører og pionerer

Læs mere om konferencen og meld dig til her

 

Kontaktoplysninger:

Hvis du vil vide mere om Design Smart Products eller ønsker at samarbejde med IdemoLab om dette spændende teknologiprojekt, så kontakt Martin Sandberg Kærgaard, produktspecialist, IdemoLab, DELTA (en del af FORCE Technology), tlf. +45 72 19 45 54, mas@delta.dk 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
FORCE Technology

Park Allé 345
2605 Brøndby
Danmark
FORCE  Technology

Send til en kollega

0.085