23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Dansk Bilforhandler Union bliver en del af SMVdanmark

Fra første april er bilforhandlerne i DBFU, Dansk Bilforhandler Union, blevet en del af hovederhvervsorganisationen SMVdanmark, som i forvejen tæller fire organisationer på autoområdet.


Dansk Bil Forhandler Union er pr. første april blevet en del af Danmarks organisation for små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark.

 

Virksomhederne i DBFU er ansvarlige brugtvognsforhandlere, og alle medlemmer er omfattet af BrugtBilGarantiFonden, som giver kunder en række garantier for et reelt bilkøb. 

 

”Med indmeldelsen i SMVdanmark sikrer vi vores medlemmer både politisk opbakning i autopolitiske spørgsmål og et stærkt fællesskab med de mange tusinde andre små og mellemstore virksomheder i organisationen. SMVdanmark har desuden en markant profil på autopolitikken, og en stor del af vores ønske om at blive en del af SMVdanmark handler om, at vi nu får et tæt arbejdsfællesskab med fire væsentlige organisationer fra autobranchen”. Det siger Karl-Ove Pedersen, direktør i DBFU.

 

I SMVdanmark hilser man den nye medlemsorganisation velkommen.

”Nye teknologier og nye måder at tænke både livscyklus for biler og transport generelt gør det nødvendigt for mindre organisationer at samarbejde om at håndtere udfordringerne. Vi ser meget frem til samarbejdet med DBFU, og vi forventer, at DBFU vil tilføre både ny viden og nye perspektiver til vores autopolitiske arbejde”. Det siger formand Niels Techen fra SMVdanmark.

 

Kort om DBFU
Dansk Bilforhandler Union, DBFU, blev grundlagt i 1996 af brugtvognsforhandlere, som havde et fælles ønske om at øge forbrugernes tillid til forhandlere af brugte biler i Danmark.

 

DBFU har udviklet en BrugtBilGarantiFond, som er en sikkerhed for forbrugerne. BrugtBilGarantiFonden sikrer forbrugeren på alle områder i forhold til købeloven, hvis forhandleren ikke selv er i stand til det. DBFU er inde i en stærk vækst, og medlemstallet er mere end fordoblet på de seneste 6 år.

 

Læs mere på DBFU’s hjemmeside.

 

Kort om SMVdanmark
SMVdanmark er hovederhvervsorganisation for over 18.000 små og mellemstore virksomheder i bl.a. byggeri, industri og servicefagene.

 

I marts blev organisationen Ejerlederne en del af SMVdanmark, og under to uger efter har DBFU valgt at skifte hovederhvervsorganisation til SMVdanmark. Ud over DBFU er fire autoorganisationer medlem af SMVdanmark: Dansk Bilbrancheråd, Dansk Autogenbrug, SKAD og Autig.

 

Kontakt
Direktør i DBFU, Karl-Ove Pedersen, telefon 30 30 84 78

Vicedirektør i SMVdanmark, Jakob Brandt, telefon 25 26 27 27

Kommunikationschef Frederik Faurby, telefon 51 34 43 77

SMVdanmark
Islands Brygge 26
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19519414
P nummer: 1002997380

Send til en kollega

0.031