Manuel kørebaneafmærkning med civilingeniør-præcision
Sæsonen for kørebaneafmærkninger er begyndt, og kvalitet kræver en kombination af tung erfaring og evnen til at mestre de nyeste teknologier. Saferoad Services’ teams, har netop de kompetencer, der kræves for at sikre de danske vejprojekter. Vi har besøgt et af disse teams, bestående af formand Valdemar Stefanovič og assistent Kaja Rynasiewicz.
Mens store dele af motorvejsnettet kan markeres maskinelt, er der fortsat et behov for manuel ekspertise på komplekse strækninger, p-pladser og cykelstier. Her trækker Saferoad Services på Valdemar Stefanovičs baggrund som civilingeniør inden for veje og anlæg samt hans 10 års praktiske erfaring.
Først med PaveSmart
Udover de gængse manuelle opgaver er teamet i front med implementeringen af Saferoad Services’ nyeste løsning, PaveSmart. En overfladebelægning, som visualiserer brosten, kantsten og andre former for flisebelægning direkte på et underlag af asfalt eller beton.
”Ingen dage er ens, og det tiltaler mig meget. Vi løser alt fra små p-pladsopgaver til store infrastrukturprojekter, hvor vi ofte samarbejder på tværs af flere teams,” siger Valdemar Stefanovič.
Kultur og fleksibilitet
Projektet med at tiltrække international arbejdskraft som det polske par er en del af Saferoad Services’ strategi for at sikre kapacitet i højsæsonen.
Ved at tilbyde ordnede forhold, hjælp til bolig i nærheden af Køge og et inkluderende arbejdsmiljø, sikrer virksomheden, at den nødvendige ekspertise er til rådighed, når udbygningen og vedligeholdelsen af de danske veje tager fart.