Få op til 300.000 kr. til cirkulær omstilling
Flere kunder og samarbejdspartnere stiller i dag krav til dokumentation og bæredygtighed. Med den rette indsats kan cirkulær økonomi både reducere virksomhedens klimaaftryk og styrke forretningen.
Gennem puljen Gør dine cirkulære ambitioner til konkrete løsninger kan danske SMV’er søge tilskud til rådgivning og investering, der understøtter implementering af cirkulære løsninger i praksis.
Hvad kan I få støtte til?
Støtten kan f.eks. anvendes til at:
- implementere løsninger, der øger genanvendelsen af virksomhedens affald og restmaterialer
- reducere virksomhedens CO₂-udledning gennem mere effektiv ressourceudnyttelse og materialevalg
- redesigne produkter og processer med fokus på længere levetid, reparation og genbrug
- omlægge værdikæder, så materialer i højere grad holdes i kredsløb frem for at blive til affald
- investere i udstyr, software eller certificeringer, der understøtter cirkulær drift og dokumenterede miljøeffekter
Tilskuddet dækker 50 % af udgifterne til rådgivning og 25 % til investering. Små og mellemstore virksomheder kan søge op til 150.000 kr. til hvert spor – eller op til 300.000 kr., hvis rådgivning og investering kombineres i ét samlet forløb.
Næste ansøgningsrunde åbner 3. juni 2026 og er åben til og med 12. august 2026.
Kontakt vores specialister inden for bæredygtighed, vi hjælper dig videre med gratis sparring.