23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Maritime Stars - et mødested for startups og Det Blå Danmark

Maritime startups er stærke til at udvikle nye idéer. Men mange strander, inden de når ud på markedet og ender som pilotprojekter. Det fremgår af en ny rapport fra Studio 30 50 og Danish Entrepreneurs. Acceleratorforløbet Maritime Stars forsøger at ændre på den tendens ved at koble startups direkte sammen med det etablerede Blå Danmark.

Maritime Stars er målrettet startups med løsninger inden for blandt andet grøn omstilling, digitalisering, automatisering og optimering i den maritime industri. Gennem et syv måneder langt forløb får deltagerne mulighed for sparring med mentorer, advisory boards og etablerede maritime virksomheder. 

Behovet for initiativer, der bringer startups tættere på markedet, er nødvendigt. En ny rapport om maritim innovation peger på, at Danmark ikke mangler idéer eller teknologier, men mangler vejen videre fra pilot til reel forretning. Hele 91% af de adspurgte vurderer, at det tager for lang tid at gå fra pilotprojekter til kommercielle aftaler.

Brobygning i branchen

Allan Hejslet fra Erhvervshus Nordjylland er projektleder på Maritime Stars, og ifølge ham formår forløbet netop at bygge bro mellem iværksættere og den etablerede maritime industri.

”Mange startups har stærke idéer og teknologier, men de mangler adgang til netværk, samarbejdspartnere og har brug for en dybere brancheindsigt. Maritime Stars understøtter behovet for innovation i branchen, bl.a. ved at skabe samarbejder mellem startups og de store spillere i industrien,” siger Allan Hejslet.

Mere end 50 brancheaktører deltager i Maritime Stars, og de spænder bredt. Starups møder både rederier, værfter, udstyrsproducenter og maritime servicevirksomheder.  

Et samarbejde, der gav resultater

En af de tidligere startups, der har deltaget i Maritime Stars, er Smart-Marine ApS, som er grundlagt af Thorbjørn Petersen. Gennem Maritime Stars mødte Thorbjørn Petersen brødrene Rasmus Jensen og Christian Jensen, som dengang repræsenterede Hans Jensen Lubricators. De to brødre valgte at investere i Smart-Marine, og siden er virksomheden vokset, og er nu solgt videre. I forløbet ændrede virksomheden navn til Shipcore Fluid Systems, hvor Thorbjørn Petersen i dag er CTO. 

”Vi har haft muligheden for at overvære flere startups pitche deres idéer i Maritime Stars. Smart-Marine var en af de startups, der fangede vores interesse. Thorbjørn havde udviklet en løsning til at reducere CO2-udledningen fra skibe, og vi valgte at investere i hans løsning. Vi hjalp med at kommercialisere løsningen, og troede fuldt ud på et forretningsmæssigt og miljømæssigt potentiale. Vi kommer fortsat til at følge Maritime Stars tæt fremadrettet”, fortæller investor Rasmus Hans Jensen, der er tidligere CEO i Hans Jensen Lubricators, og som nu er CEO for Nordic Marine Capital. 

Maritime Stars gennemføres som et landsdækkende initiativ og har til formål at styrke innovation og samarbejde på tværs af Det Blå Danmark. Bag initiativet står Erhvervshus Nordjylland og Danske Maritime med støtte fra Den Danske Maritime Fond.

Ansøgningsfristen til årets pitch-arrangement er 26. maj 2026.

 

Erhvervshus Nordjylland S/I
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg Øst
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40084525

Kontaktperson

AH
Allan Hejslet
ahe@ehnj.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|