23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Truckcentre går nye veje

Nyt tilbud til vognmænd og chauffører i Midtjylland og Sønderjylland.
Annonce
Nyt tilbud til vognmænd og chauffører i Midtjylland og Sønderjylland.

Det tidligere Midtland Auto har igennem 25 år serviceret alle former for lastbiler, busser og trailere – dels i Hjøllund ud til A13, dels ved motorvejen i Padborg. De to værksteder er blevet moderniseret; og under nye navne, hhv. Truckcenter Midtjylland A/S og Truckcenter Padborg A/S, vil de nu løbende udbygge deres produktvifte og kundekreds.

Annonce

Værkstederne har eksisteret siden midten af firserne, og mange af medarbejderne har været med lige siden. I den seneste tid har de to tidligere Midtland-Auto-værksteder imidlertid været igennem et omfattende hamskifte.

Kjeld Clausen, værkfører hos Truckcenter Padborg A/S, er med 24 års anciennitet blandt veteranerne i virksomheden.

- Der er gennemført betydelige investeringer, så vi kan levere alle de ydelser, kunderne efterspørger, og yde optimal service til vognmænd og chauffører, siger Kjeld Clausen (foto – i midten).

Annonce

Navneskiftet indikerer, at talrige nyheder er kommet til - men kvaliteten er den samme, påpeger værkføreren, der glæder sig over sit nybyggede center ved Shell på Transitvej i Padborg.

De mest gennemgribende ændringer er sket hos Truckcenter Midtjylland A/S i Hjøllund. Her har man netop taget moderniserede og udvidede faciliteter i brug.

Værkfører John Jensen lægger ikke skjul på, at baggrunden for kapacitetsudvidelsen er et ønske om flere nye kunder.

Annonce

- Hidtil har den væsentligste aktivitet her i Hjøllund været vedligehold af en flåde på i alt godt 150 rullende enheder for en af landets store transportvirksomheder. Nu vil vi imidlertid også aktivt henvende os til alle de øvrige vognmænd, hvis lastvogne og busser dagligt kører forbi på hovedvejene A13 og A15 i det midtjyske, siger John Jensen.

Annonce

Truckcenter Midtjylland har bl.a. investeret i et nyt vaske- og renseanlæg og chauffører kan se frem til et rum med internet, kaffe, pc og tv til fri afbenyttelse. Der er også synshal, gratis spejlbane og godkendte bremsestande.

Annonce
Supply Chain Management Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|