Vindmøllerne bliver større og det smitter af på transportmateriellet.
Af Finn BjerremandDen hollandske producent af specialtrailere Broshuis, der har sin skandinaviske afdeling i Stilling ved Skanderborg, har allerede leveret de første af en helt ny generation specialtrailere.
AnnonceDer er tale om vingetraileren ”BladeRunner”, hvoraf de to første er leveret til Torben Rafn & Co. A/S i Sommersted.
I 1975 købte Rafn den første Broshuis-trailer og siden har det hollandske trailermærke indgået som en del af Torben Rafn & Co.’s flåde af blokvogne og specialtrailere.
Netop løsninger til transport indenfor vindmølleindustrien er et felt hvor Broshuis dækker med en bred vifte af produkter. Trailerproducentens erfaring på dette område gør, at virksomheden forventer sig meget af BladeRunner.
AnnonceInteressen omkring den har da også været pæn, oplyser salgsansvarlig for Broshuis i Skandinavien, Christian Lyngvig, så forhåbentligt ses der snart yderligere eksemplarer på de danske og europæiske veje.
BladeRunner er den nyeste generation vingetransportere til vindmølleindustrien og har helt fra projektets start fået det specielle navn. Der er tale om fireakslede trailere med hydraulisk styring samt trippeludtræk, så den samlede længde kan nå op på 53 meter.
AnnonceUdviklingen af denne trailer sker i forlængelse af vindmølleindustriens stigende krav til transport af længere vinger samt ønsket om mere fleksible transportløsninger.
- Torben Rafn & Co. er en stor og respekteret virksomhed og hos Broshuis er vi stolte over atter at kunne bidrage til den flotte og interessante flåde af vogne for specielle transportløsninger, siger Christian Lyngvig.
AnnonceTorben Rafn har også et mangeårigt samarbejde med Goldhofer.
- Men vi er glade for, når han har brug for hjælp andetsteds fra, at han så vælger Broshuis, siger Christian Lyngvig. Tilfredsheden er gensidig og af særlige detaljer kan nævnes det hydrauliske støtteben i fronten, som letter proceduren med udtrækket.
fba@transinform.com Annonce