23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Miljøvenlig og tyst drivlinie til Sprinter

Emmissionsstandard: Mercedes Sprinter kan snart leveres med nyudviklet Euro5-motor.
Annonce

Emmissionsstandard: Mercedes Sprinter kan snart leveres med nyudviklet Euro5-motor.

Af Lars Lassen fra Stuttgart

Mercedes Sprinter er solgt i mere end 400.000 eksemplarer siden introduktionen af den nye model i 2006. Men motorernes emmissionsstandard nærmer sig så småt sidste salgsdato og derfor er Daimler nu klar med en nyudviklet firecylindret commonrail diesel, der lever op til kravene i Euro5-standarden. Samtidig har den tyske automobilgigant opgraderet den 6-cylindrede topmotor til samme standard.

Annonce

Den nye 4-cylindrede commonrailmotor er allerede ud og køre som blandt andet taxa. Selv om motoren – der har modelbetegnelsen OM 651 – har samme slagvolumen på 2143 kubikcentimeter, så er der tale om et helt anderledes motordesign.

Der er tale om en såkaldt long stroke motor, der har en slaglængde på 99 millimeter. Fordelen er, at trykket ved tænding kan hæves til 200 bar, hvilket sikrer en bedre og dermed renere forbrænding. Som en yderligere sidegevinst giver det også flere kræfter og øget drejningsmoment. Indsprøjtningstrykket er hævet til 1800 bar.

Motoren findes i tre varianter. På den mindste, der kommer til at trække Sprinter 210 CDI/310 CDI/510 CDI, er ydelsen oplyst til 95 hk og 250 Nm. Her anvendes en turbo med variabel geometri.

Annonce

De to kraftigste motorvarianter anvender en 2-trins turbo. Mellemudgaven yder 129 hk og 305 Nm til 213 CDI/313 CDI/413 CDI/513 CDI.

Den kraftigste variant yder 163 hk og 360 Nm på Sprinter 216 CDI/316 CDI/416 CDI/516 CDI.

Limo-stille

Den nye Sprinter-motor er udstyret med en forbedret intercooler, hvilket gavner brændstoføkonomien. Motoren er udstyret med to såkaldte Lancaster balanceaksler, der reducerer vibrationsniveauet markant.

Testturene uden for Stuttgart viste, at Mercedes Sprinter som den første kassevogn nogensinde har fået has på motorstøjen. Faktisk er der næsten limousine-tyst i kabinen – selv ved motorvejshastighed. Motoren kan høres og mærkes, ved acceleration og nedgearing – men også her, er støjniveauet langt under irritationsgrænsen. Transport-Tidende må tilstå vi er imponeret.

Annonce

Den store klangbund i varerummet har traditionelt fået skylden for at kassevogne skulle raspe, hoste og harke som rygerlunger under et maratonløb. Men Mercedes Sprinter slår en lårtyk pæl gennem den undskyldning – oven i købet uden ekstra lydisolering.

Konklusionen er klokkeklart, at fremtidige Sprinter-chauffører kan gå hjem efter en lang arbejdsdag bag rattet uden, det føles som om ørerne er lokalbedøvede.

Ny transmission

Mercedes indfører samtidig en ny 6-trins gearkasse, der virker velafstemt med motoren over hele omdrejningsspændet – noget forgængeren ikke helt kunne levere. Første gear er næsten et krybegear – til gengæld er 6 gear et udpræget motorvejsgear, der helst skal op på 90 km/t før man gearer op i topgear.

Annonce

Tilsammen gør den nye motor og gearkasse ikke bare Sprinter til et mere helstøbt køretøj, men også til et mere brændstoføkonomisk og miljøvenligt køretøj. Emmissionskravene i Euro5-standarden er nået uden anvendelse af tilsætningsstoffet Urea/AdBlue.

Den højere motorydelse pynter også præstationerne – ikke mindst op ad bakke, hvor den nuværende motor bliver lidt stakåndet, hvis der er meget læs på. Der er andre konkurrenter, der klarer sig lige så godt målt på køreegenskaber og motorydelse. Men med det lave vibrations- og støjniveau har Mercedes placeret Sprinter i en klasse helt for sig selv.

Den nye Sprinter-drivlinie kommer ikke til Danmark før i fjerde kvartal i år. Merprisen bliver ifølge Daimler i Danmark formentlig omkring 1-2 procent.

Annonce
ll@transporttidende.com
Supply Chain Management Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|