Nordjysk transportvirksomhed koncentrerer sig om speditionsaktiviteter.
- Vi har sat alle vores vogntog til salg og fortsætter i stedet med speditionen, siger Jens Ingvardsen, der er ejer af Ingvardsen Spedition A/S i Hjørring og forklarer.
- Vi kan slet ikke være med mere på vognmandsdelen. Der bliver kørt til priser som ligger 30 til 50 procent under niveauet sidste år. Det er nærmest Hjallerup marked om igen. Der er nogen som i dag diskuterer om 100 kr på en fragtpris, det har jeg slet ikke tid til.
AnnonceDet sidste halve år har virksomheden stort set kun kunnet finde gods til halvdelen af de 10 vogntog, som firmaet har haft kørende.
AnnonceJens Ingvardsen, der begyndte i 1989 med at køre til Nordnorge, beskæftiger i virksomheden Ingvardsen Spedition A/S 4 medarbejdere og har stadig Norge og specielt Nordnorge som speciale.
Annonce