Tidligere bilinspektør fra A-Inspektion dømt efter at være blevet meldt til politiet af sine egne ansatte.
Medarbejderne på A-Inspektion i Glostrup meldte deres chef til Færdselsstyrelsen, da en kunde kun ville lade sit værksteds biler blive synet af deres chef. Bilinspektøren blev siden bortvist og sagen meldt til politiet, som fandt ud af, at chefen havde synet biler, som slet ikke havde været i synshallen. Det skriver Folkebladet Glostrup Brøndby Vallensbæk.
AnnonceDet kostede bilinspektøren 60 dages betinget fængsel og frakendt retten til at syne biler i to år.
Ifølge A-Inspektions interne statistik kasserede chefen, i det år han var ansat i henholdsvis Helsingør og Glostrup, langt færre biler end de andre inspektører, oplyser Folkebladet Glostrup Brøndby Vallensbæk.
AnnonceChefens synsmetoder var også i søgelyset, da han i 2004 blev afskediget fra det daværende Statens Bilinspektion. Dengang viste statistikken også, at han godkendte flere biler end gennemsnittet og han ydede lignende vennetjenester for en brugtbilforhandler.
Annonce