23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Årets Varebil 2009 blev Fiats lille Fiorino

Trods sin beskedne størrelse var der rigeligt med varebil i Fiat Fiorino, da Årets Varebil i Danmark 2009 blev kåret i går i Sønderborg.
Annonce

Trods sin beskedne størrelse var der rigeligt med varebil i Fiat Fiorino, da Årets Varebil i Danmark 2009 blev kåret i går i Sønderborg.

Fiat Fiorino vandt med 97 point foran Hyundai H-1 med 57 point og søstrene Citroën Berlingo/Peugeot Partner, der fik 51 point.

Annonce

Kåringen af Årets Varebil i Danmark 2009 fandt sted efter to dages testkørsel, hvor Danmarks Transport-Tidendes journalist Lars Lassen og 11 andre danske motorjournalister, afprøvede de otte kandidater til titlen.

Fiat Fiorino blev tidligere i år – sammen med søsterbilerne Peugeot Bibber og Citroën Nemo – kåret til Van of the Year 2009 af europæisk motorpresse. Men Motorjournalisternes Klub i Danmark – der står bag kåringen af Årets Varebil – valgte at bedømme Fiorino som en selvstændig model, fordi den leveres med Fiats egen 1,3 liters JTD dieselmotor, mens de to andre leveres med en 1,4 liters HDI dieselmotor.

Annonce

Det var dog ikke forskellen på motoren, der sikrede Fiorino en finaleplads og sejren, men det faktum at Fiorino fra og med de biler, der produceres i december i år kan leveres med Elektronisk Stabilitetsprogram og partikelfilter – dog kun som ekstraudstyr.

Annonce

PSA-mærkerne Citroën og Peugeot er også på vej med ESP og partikelfilter, men her er man ude af stand til at sætte tidshorisont på leveringen af sikkerheds- og miljøteknologien.

Transport-Tidende bringer en stor reportage fra Årets Varebil i næste nummer, hvor vi har tema på varebiler.

Annonce

På billedet ses MKD’s formand, Søren W. Rasmussen og Steffen Holm fra Fiat.

Annonce
Supply Chain Management Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web02