23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Signhouse udvider igen

Travlhed får den unge Padborg-virksomhed Signhouse A/S til at udvide medarbejderstaben
Annonce

Travlhed får den unge Padborg-virksomhed Signhouse A/S til at udvide medarbejderstaben

Af Lars Lassen

Det er gået forrygende stærkt for den grafiske virksomhed Signhouse A/S siden starten i Padborg for godt to år siden. Medarbejderstaben er netop blevet udvidet med yderligere to ansatte, til i alt 20.

Annonce

- Vi må indrømme, at det har knebet med at følge med ordrerne. Derfor udvider vi nu igen med en tegner og en produktionsleder. Dermed kommer vores kapacitet til at svare lidt bedre til efterspørgslen, fortæller ejeren direktør Søren Frederiksen.

Signhouse leverer som navnet antyder skilte og anden grafik til erhvervskunder. Herunder ikke mindst transportbranchen, der jo fylder meget i det lokale erhvervslandskab i Padborg.

Annonce
Grafisk ansigt

Signhouse tilbyder også at designe kundernes grafiske ansigt.

- Vi laver alt, når det gælder transport. Lige fra lastbilens ID-nummer til virksomhedens logo på lastbilerne eller skilte til virksomhedens ejendomme, siger Søren Frederiksen.

- Selv om den lokale transportbranche naturligt fylder meget, så er vi begyndt at bevæge os uden for bygrænsen, siger Søren Frederiksen med sønderjysk beskedenhed.

Annonce

For Signhouse tiltrækker nu kunder fra det meste af landet. Når det gælder nyt transportmateriel, så har Signhouse både lastvognsimportører og opbyggere på kundelisten, der naturligvis også tæller vognmænd og speditører, samt de mange servicevirksomheder, der har specialiseret sig i netop transportbranchen.

Teknisk design

Søren Frederiksen, 28, startede karrieren hos Sækko Design, hvor han arbejde sig op fra gulvet til en position som afdelingsleder i designafdelingen. Han har efter studentereksamen studeret både erhvervsøkonomi og teknisk design.

Annonce

Jeanet Stabel, 28, er ansat som ny tegner hos Signhouse. Hun er uddannet multimediegrafiker.

Ove Schmidt, 52, er ny produktionsansvarlig. Han kommer fra en stilling i Knud Hansen-koncernen.

Annonce
Supply Chain Management Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web02