23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Flytter til Taulov Transport Center

Annonce

Ib Karlskov Transport A/S er nu flyttet fra Børkop til en mere central beliggenhed i Taulov Transport Center tæt op ad motorvej E20s nordlige ben.

Det markerede firmaet på behørig vis forleden og ved samme lejlighed fejrede man også Ib Karlskovs forestående 60 års fødselsdag.

Annonce

Vognmanden etablerede sin forretning helt tilbage i 1974. Dengang bestod transportopgaverne af transport af mælk i tanke. I løbet af få år udviklede tanktransporterne sig til et større område, og Ib Karlskov fusionerede med en kollega i branchen.

Senere kom transportopgaverne til at bestå af temperaturregulerede transporter med kølevogne, et felt som virksomheden i de senest mange år har specialiseret sig helt i.

Annonce

Efter et par år med kølevognstransporterne, blev tankvognsdelen afhændet til den daværende kompagnon.

Generationsskifte

Sidste år gennemgik Ib Karlskov Transport A/S et generationsskifte, hvor de to sønner Søren og Jens Karlskov har taget over efter Elsebeth og Ib Karlskov.

Annonce

Ib Karlskov siger dog til Danmarks Transport-Tidende, at både fru Elsebeth Karlskov og han selv er aktive i den daglige drift.

I løbet af 2005 blev nybyggeriet i Taulov Transport Center påbegyndt og i december rykkede virksomheden fra Børkop til det nye domicil.

Det nye hovedkvarter omfatter i alt 2300 m2, der både indeholder en terminal på 1500 m2, et kontorafsnit og velfærdslokaler til medarbejderne.

Annonce

Terminalen samt ca. halvdelen af administrationsbygningen er dog allerede lejet ud til anden side.

Ib Karlskov Transport A/S råder over en 26 lastvognstog, fortrinsvis forvogn-kærre-kombinationer og beskæftiger i alt 45 medarbejdere.

-----

Annonce
Supply Chain Management Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|