23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Sdr Strømfjord får vej til Atlanterhavet

Annonce

De dristige tanker blev første gang luftet helt tilbage i 2003, hvor fremsynede folk i Sisimiut foreslog, at den kostbare og begrænsede helikopterforbindelse til Sydgrønlands Atlanterhavslufthavn i Sdr Strømfjord med fordel kunne erstattes af en vejforbindelse. Dels for at lette områdets borgere for dyr transport, dels for at fremme mulighederne for Sisimiuts eksport via en effektiv Atlanterhavslufthavn med flyforbindelse til København og dermed den store, vide verden.

Annonce

Den påtænkte vej vil blive på ca 170 km og dermed Grønlands ubestridt største vejanlæg, som vil give adgang for biler og trucks mellem de to områder på ca 2.5-3 timer.

Vanskelig forhold

Men det er naturligvis en både bekostelig og vanskelig operation under de arktiske forhold. Det er tidligt anslået, at omkostningerne vil blive på omkring 250-500 millioner kroner, og det skal nok vise sig at være i underkanten. Anlægsperioden vil strække sig over anslået tre år fra startskuddet har lydt, meget afhængigt af de metoder, der bliver valgt til anlægget i et vanskeligt terræn.

Annonce

Nu har Sisimiut kommune næsten afsluttet VVM-undersøgelsen og en fastlæggelse af vejtracéen for projektet. Dermed gør kommunen klar til borgermøder omkring marts måned, og når alt er klart fra kommunens side, går sagen så endelig videre til Hjemmestyret, der skal træffe beslutning om projektets gennemførelse og finansiering. Det vil sandsynligvis ske omkring dette efterår, og indtil da er det svært at spå, om der kommer en vej eller ej..

Annonce
EU bakker op

I hvert fald har Sisimiut nu meldt sig som deltager i EU-projektet ROADEX III, der er et samarbejdsprojekt om veje med lav trafik i de nordlige regioner i EU.

ROADEX har senest bevilget 20.000 Euro til brug for undersøgelser af vej-projekt i Sisimiut Kommune, hvor ARTEK-samarbejdet har projektledelsen for denne del af ROADEX.

Samtidig er det nu planen, at der afholdes en stor konference om veje i Arktis i Sisimiut i marts 2007. Og det kan jo også være med til at sætte øget fokus på dette projekt.

Annonce

-----

Annonce
Supply Chain Management Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.096|