11 nye forslag til øget længde og vægt blev sidste år præsenteret som en ”trøstepakke” til vognmændene i forbindelse med kilometerafgiften for lastbiler, som kommer i 2025.
Endnu mangler den formelle vedtagelse dog – men trods usikkerheden om det fremtidige regelsæt er vognmænd nødt til at handle og investere. En af dem er Brian Graff, der netop har fornyet sin vognpark i Auning Transport med tre splinternye vogntog, som er udviklet til at drage fordel af de (måske) kommende regler for længde og vægt.