Justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) forsøger at få parkeringsforseelser og ulovlig kørsel i miljøzoner med på listen over færdselsovertrædelser, som EU-landene skal hjælpe hinanden med at indkradse bøder for.
Det sker i forbindelse med forhandlingerne i Bruxelles om et forslag, som EU-kommissionen har fremsat. Det handler om opstramning af direktivet fra 2015 om grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser (CBE-direktivet, Cross Border Exchange).