23948sdkhjf

Vognmænd: Jeg tror ikke, det stopper i dag

Mandag eftermiddag samles lastbiler på Christiansborg

Der er ikke mange i transportbranchen, som tror, at vognmands- og chaufførprotesterne stopper i dag. Ifølge de kilder Transportmagasinet har talt med, er man i branchen så utilfredse med km-afgiften, at man vil fortsætte med de sporadiske demonstrationer - også i morgen.

En af de vognmænd, som har været ude at vise sin utilfredshed, glæder sig over, at aktionerne er foregået under ordnede forhold.

- Vi har generet trafikken uden af blokere den – og vi har holdt i nødsporet for at vise de forbikørende trafikanter, at vi er utilfredse med km-afgiften, fortæller en vognmand, som Transportmagasinet har været i kontakt med – han ønsker dog ikke at stå frem med navn i artiklen.

I følge flere vognmænd, som Transportmagasinet har været i kontakt med, har politiet udvist forståelse overfor de demonstrerende vognmænd og chauffører – i hvert fald så længe de demonstrerende ikke foretog en direkte blokade af trafikken.

De demonstrerende vognmænd har f.eks. af politiet fået lov at holde i nødsporet, hvilket normalt ikke er tilladt.

- Vi har haft en konstruktiv dialog med politiet – og vi har flyttet os, når de har bedt os om det, siger en vognmand til Transportmagasinet.

Han fortæller også, at hans måde at demonstrere på har været helt for hans egen regning. Det er ikke koordineret med andre, men det er hans egen spontane måde at vise sin utilfredshed på.

Også på Christiansborg

Mindst 15 lastbiler har samlet sig ved Christiansborg her til eftermiddag, oplyser Københavns Politi til TV 2 Kosmopol.

- De holder fint stille og roligt dernede, og trafikken glider. Vi er dernede og har også en plan for, hvordan de skal være og holde, siger politiinspektør Tommy Laursen.

Københavns Politi regner med, at flere lastbiler vil slutte sig til i løbet af eftermiddagen.

Forsamlingen af lastbiler betyder, at politiet venter trafikale udfordringer i området.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08