- Flere og flere af vores kunder ønsker at kende deres klimaaftryk. Det vil vi rigtig gerne kunne hjælpe dem med. Derfor er vi gået i gang med at rapportere om bæredygtighed allerede nu.
Sådan siger Line Meldgaard, medejer af og direktør i Meldgaard Gruppen i Aabenraa. Virksomheden har som en af de første vognmands- og transportvirksomheder taget hul på arbejdet med ESG, der går ud på at dokumentere virksomhedens aftryk på klima, samfund og miljø.