Vognmand Keld Larsen A/S i Tilst har hentet en fabriksnye 3-akslet Kel-Berg maxi flexi gardintrailer. Traileren består af et letvægts chassis opsvejst i St.52-3 stål med cyklistværn i begge sider. Selve gardinopbygning har fast tag med presenning og en Zepro lift på 2.500 kg i bagenden med trådløs fjernbetjening. Der er tre 9-ton BPW-aksler med lift på første og tredje aksel. Traileren er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg. Den nye gardintrailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark.