Der har været rift om Volkswagens elektriske rugbrød - ID. Buzz - siden den kom til Danmark i efteråret 2022. Nu er der igen håb for at komme bag rattet på den nye generation af den ikoniske bil.
- Det har været en vild modtagelse med lange ventelister og masser af omtaler. Derfor har det også været svært at følge med efterspørgslen, men er der cirka 250 nye biler på vej til danskerne – og ventetiden er helt ned til en uge, siger Ib Jakobsen, der er direktør i Volkswagen Erhvervsbiler.