Mandag eftermiddag skete der et trafikuheld på motorvej E45 i sydgående retning mellem rasteplads Limfjorden ved Dall og afkørsel 29 Svenstrup lige syd for Aalborg.
Der var tale om en fejemaskine, hvor et dæk formentligt er eksploderet, fortæller Lau Larsen vagtchef ved Nordjyllands Politi.
Ingen personer kom til skade ved uheldet. Men der skete en del materiel skade, da fejemaskinen kørte ind i autoværnet mellem de fire vejbaner, og der lå dele i både de sydgående og nordgående spor.