Der er nye regler på vej for maksimal længde og vægt for tunge lastbiler herhjemme.
Færdselsstyrelsen har for nylig sendt et udkast til de nye regler i høring i branchen - og blandt kranvognmænd er der særligt én tidsel i formuleringen af de nye regler. Der er nemlig lagt op til, at lastbiler og vogntog får lov til to meter ekstra totallængde, når enten forvogn eller anhænger er udstyret med en kran. I Færdselsstyrelsens oplæg gælder denne regel kun, hvis der er tale om kraner større end 25 ton/meter.