23948sdkhjf

Store virksomheder prioriterer sikkerhed på lageret

Virksomhedens vigtigste ressource er medarbejderne, og derfor stiger særligt store virksomheders fokus på sikkerhed på lageret. Lovgivning, mangel på arbejdskraft og det voksende fokus på ESG er tre ekstra faktorer, der driver prioriteringen af sikkerhed.

Stigende trafik, mere dynamik og øget kompleksitet på lageret øger risikoen for uheld og ulykker. Det får mange virksomheder til at øge sikkerheden på lageret både for personalets, udstyrets og godsets skyld.

”Vi oplever vækst i interessen for sikkerhed på lageret. Mange af vores store kunder bruger mange ressourcer på at uddanne medarbejdere, etablere gode processer og installere teknologiske hjælpesystemer”, fortæller Stellan Hansen, der er product manager hos Toyota Material Handling.

De teknologiske hjælpesystemer finder vej ind i lagermaskinerne, hvor de kan hjælpe med at identificere kritiske situationer og forebygge ulykker.

For at imødekomme efterspørgslen har Toyota Material Handling netop lanceret det nye hjælpesystem SEnS+. Systemet minimerer risici, når truckføreren bakker.

Reducerer risiko for kollisioner

”SEnS+ adresserer udfordringen med, at mere end 50 procent af alle kollisioner med truck og fodgænger ifølge en undersøgelse fra tyske BGHW, når trucken bakker”, fortæller Stellan Hansen og supplerer:

”Det 3D kamera- og radarbaserede system gør i al enkelhed føreren opmærksom på en mulig risiko, når føreren bakker. Det sker via blink og lyd. Bakning udgør en blind vinkel for truckføreren, og det gælder særligt, når føreren bakker ud fra en gang og rundt om et reolhjørne”.

Han fortæller, at Toyota Material Handling oplever stor interesse for det nye system, der er lanceret i 2023. Interessen kommer i første omgang fra større virksomheder med værdier inden for medarbejderpleje og -trivsel. De interesserede virksomheder ser det også som en ekstra mulighed for at signalere attraktiv arbejdsplads til et arbejdsmarked med mangel på kvalificerede medarbejdere.

Ergonomi og helkropsvibrationer

Stellan Hansen peger også på en anden lidt overset dimension af sikkerhed på lageret, som er beskyttelse mod helkropsvibrationer. EU har lanceret et direktiv, der stiller krav på området, og det er noget Arbejdstilsynet har fokus på.

Når vibrationer forekommer sammen med fastlåste arbejdsstillinger og hyppige vrid af ryggen, øger det risikoen for skader. Det samme er tilfældet, når musklerne er trætte, eller ryggen er trykket sammen efter hårdt fysisk arbejde. Bump og uventede bevægelser, der for eksempel skyldes et ujævnt underlag eller mindre påkørsler, forøger også risikoen.

”Den bedste beskyttelse mod helkropsvibrationer for truckførere er god ergonomi i trucken. Sæde med affjedring, arbejdsstilling og hele kabinens indretning skal være gennemtænkt, så den understøtter førerens arbejdsbevægelser bedst mulig. Truckførere kan være udsat for meget akkumuleret belastning af kroppen i løbet af en arbejdsdag, så det er vigtigt at minimere denne belastning med god ergonomi”, fortæller Stellan Hansen.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062