23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Amazon udsat for største cyberangreb nogensinde

Annonce

Amazon oplyser, at de har klaret sig igennem, hvad der beskrives som det største kendte dDoS-angreb i internettets historie.

Også Techselskaberne Google og Cloudfare er blevet ramt af angrebet.

Et dDoS-angreb er et målrettet overbelastningsangreb, hvor personerne bag oversvømmer eksempelvis en server med forespørgsler. Det kan få serveren til at bryde sammen.

Annonce

Amazon beskriver angrebet som en ny form for dDoS-angreb.

Cybersikkerhedsvirksomheden Cloudfare beskriver angrebet som tre gange større end noget andet, man nogensinde har kendt til.

Ifølge selskaberne begyndte angrebet i slutningen af august. 

Annonce

Cyberangrebet var i stand til at oversvømme serverne med hundredvis af millioner af forespørgsler hvert sekund.

Selskaberne fortæller, at angrebene var mulige på grund af en svaghed i HTTP/2, som er en nyere version af netværksprotokollen HTTP.

Annonce

Forsimplet bruges HTTP til at sende forespørgsler frem og tilbage mellem hjemmesider og webbrowsere.

Derfor opfordrer selskaberne også virksomheder til at opgradere deres servere for at mindske sårbarheden over for den nye form for hackerangreb.

Annonce

Ingen af selskaberne har udtalt sig om, hvem, de mener, der er ansvarlig for angrebet.

Hvis ikke cyberangreb af denne type afværges, kan det føre til omfattende afbrydelser af forskellige services.

Cisa, USA's svar på Center for Cybersikkerhed, er ikke vendt tilbage på en henvendelse om en kommentar fra nyhedsbureauet Reuters.

Annonce

/ritzau/Reuters

Supply Chain Management Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web01