Kunderne behøver ikke længere kæmpe med de udfordringer, der følger med tunge løfteopgaver. HIAB introducerer nu et nyt kroghejs: Multilift Ultima 28Z, der kombinerer alsidighed med holdbarhed og en løftekapacitet på 28 ton.
- Det nye kroghejs giver mere effektivitet og produktivitet, når det handler om tunge løfteopgaver. Man bliver i stand til at udføre mere udfordrende opgaver hurtigere og med færre besværligheder, udtaler marketingkoordinator Vivian K. Knudsen fra SAWO, der importerer og forhandler det nye kroghejs.