En tredjedel af landets kommuner bryder fortsat reglerne for indsamling af erhvervsaffald. Det viste en gennemgang af erhvervsaffaldsregulativerne, som ATL og Affalds- og Ressourceindustrien foretog i maj.
Siden har flere kommuner rettet ind; men meldingen fra flere affaldsvognmænd er, at en række kommuner stadig er på kant med reglerne.