Et kommende, nyt europæisk kørekortdirektiv kan betyde, at unge helt ned til 17 år kan begynde at tage stort kørekort. Herhjemme ser branchen positivt på ændringerne, og man håber på, at det kan få flere unge til at vælge transportbranchen til.
For at få et stort kørekort i dag skal man som ung enten være fyldt 21, eller man skal være fyldt 18 og samtidig være godstransportlærling, mekaniker eller i forsvaret.