Hvis Folketinget erstatter registreringsafgiften med en national kørselsafgift, bliver afgiften flyttet fra bilkøb til bilkørsel, hvilket vil give mindre trængsel, og samfundet vil vinde milliarder på det.
Det viser en ny analyse lavet af EY for Dansk Industri (DI).
- Der er store gevinster at hente, hvis Folketinget flytter beskatningen fra køb af biler til køb af kørsel. Det vil ændre vores vaner, siger Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport.