- Jeg er blevet 67 år, og der er ingen til at overtage; så jeg har valgt at lukke firmaet i god ro og orden – og mens der stadig var overskud i firmaet.
Sådan fortæller vognmand Frank Bernth Pedersen, FP Transport ApS i Kolding.
Der er ingen dramatik i beslutningen, som er truffet i samråd med familien sidste år; men det hører med til historien, at de mange forandringer, som vognmandsbranchen står over for i disse år, har spillet en vis rolle.