I 2024 vil det gå fremad for logistikdivisionen hos DFDS. Til gengæld vil færgeforretningen gå tilbage. Det spår virksomheden i den netop fremlagte årsrapport.
Konkret forventer DFDS at driftsresultatet (EBIT) for logistikdivisionen vil lande et sted mellem 525 og 625 mio. kroner i 2024. I 2023 lå divisionens driftsresultat på 474 mio. kroner. Selv i det mest pessimistiske scenarie forventes divisionen altså at præsterer bedre i år end sidste år.