En chauffør havde mandag aften læsset sin lastbil med alt for mange træstammer. Nu får både chaufføren og vognmandsfirmaet, betragtelige bøder, skriver Vejle Amts Folkeblad og henviser til et Facebook-opslag fra Sydøstjyllands Politi.
Betjente fra Tungvognscenter Syd stoppede lastbilen på Den Østjyske Motorvej ved Vejle omkring klokken 20.30. Kontrolvejningen viste, at vogntoget havde 19.900 kilo - omregnet til 35 procent - i overlæs med en samlet totalvægt på 75.900 kilo.