Vognmandsforretningen Bjarne Madsen ApS i Give har fået leveret en fabriksny Kel-Berg overføringsanhænger. Den 3-akslede anhænger er justerbar i bagenden til containere i længde af 6.000 mm til 6.500 mm. Chassiset har vridningsstabiliserede forstærkningsplader i bagenden og ved tipstemplet – og er fremstillet med 3-vejs tipramme. Der er tre 9-ton BPW-aksler med tromlebremser. Den nye overføringsanhænger er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas Trucks Danmark.