Luftfragtindustrien i Mellemøsten kæmper i øjeblikket med en række udfordringer, der både kan skabe forsinkelser og presse fragtraterne op.
Det oplyser DSV i en meddelelse til deres kunder.
Det drejer sig blandt andet om det voldsomme regnskyl, der ramte Dubai i sidste uge. Regnvejret har nemlig ført til forsinkelser og aflysninger af fly, fordi landingsbanerne i Dubai International Airport blev oversvømmet.