Johs. Rasmussen, Svebølle A/S har hentet tre sværlasttrailere med udtræk hos Lastas i Hedensted. Trailerne er bygget på Heavy duty chassiser med ekstra svær flangetykkelse. Der er tætsiddende tværvanger i hele trailerens længde og en meget kraftig kantskinne med 2 x 13 stk. 5-ton binderinge. Bunden er af 28 mm hårdttræsplanker og der er en 1.200 mm aftagelig stålfront. Trailerne har en tilladt totalvægt på 48.000 kg og er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas.