Først blev en V8’er udskiftet med en 6-cyl. R 500. Så blev en anden V8’er udskiftet med en 6-cyl. R 540. Og nu er endnu en V8’er blevet udskiftet med en 6-cyl. 560 R Super.
Egentlig er der ikke sparet på noget, når vognmand Ole L. Jensen fra Sterup nord for Brønderslev de seneste gange har fornyet sin flåde af Scania tankbiler - altså lige bortset fra der er 2 cylindre færre pr. bil. Vognmanden har nemlig – som så mange andre Scania-kunder - konstateret, at de to færre cylindre i Scanias række-6’ere har bidraget til en bedre brændstoføkonomi end i de populære V8’ere, som han ellers har haft adskillige af, uden at det er gået ud over driftssikkerheden.