Det første hold trailer-mekanikere fra TIP Mechanic Academy er nu klar til at tage deres næste skridt ind i fremtiden som kvalificerede medarbejdere på et TIP-værksted. Det skriver TIP i en pressemeddelelse.
Uddannelsen er den første af sin slags i transportbranchen, hvor trainees bliver TIP-certificerede trailer-mekanikere på kun otte måneder. Som trainee modtager man løn i de otte måneder, uddannelsen varer, og vil efter endt uddannelse blive aflønnet som vores andre dygtige og kvalificerede mekanikere på konkurrencemæssige lønvilkår.